Om FBA

FBA er et børne- og ungdomsfodbold akademi der holder til ved Søndersøskolen i Værløse. Vores mål er, at skabe et helt særligt fodboldmiljø for børn og unge med stor fokus på det sociale fællesskab og fodboldfaglig udvikling. I FBA er det spillerens trivsel, behov og udvikling der er i centrum. Vi vil udvikle gode mennesker, med sunde værdier og gode sociale og personlige kompetencer, både på og udenfor banen. Fairplay, respekt for andre mennesker og godt kammeratskab er højt prioriteret i FBA.  

Vi har top engagerede trænere, der holder sig opdaterede med træneruddannelser/kurser og den generelle udvikling i børne-og ungdomsfodbold. Vi vil være den moderne definition på en ”breddeklub”, hvor der er plads til alle spillere uanset niveau eller ambitioner. ALLE spillere er lige vigtige i FBA. 

Vores koncept er bygget op omkring rigtig frivillighed! Alle ledere, bestyrelsesmedlemmer og vores normale trænere i børneafdelingen fra og med U12 og ned, er 100% frivillige og modtager ikke løn eller andre former for honorarer. Alle pengene går tilbage til børnene. Ungdomshold fra og med U13 og op, skal kunne bære sig selv økonomisk, hvor kontingentstørrelsen vil afspejle udgifterne til holdet.  

Vi er stor tilhænger af DBU’s nye børnefodboldstrategi og deres vision om, at skabe verdens bedste børnefodbold. Vi tilstræber, at efterleve DBU’s børnerettigheder og børneløfter. https://www.dbusjaelland.dk/media/18738/020221_strategi_rapport_boernefodbold_final_x.pdf

Hvorfor er vi et “Akademi” og hvad betyder det for os?

Vi er for alle, og vores vision er, at vi igennem fodboldens univers, og med en holistisk tilgang til spillerne, kan være med til, at “uddanne” gode mennesker med sunde værdier og gode sociale og personlige kompetencer. Både på og udenfor banen er fairplay, respekt for andre mennesker og godt kammeratskab højt prioriteret i FBA.

“I learned all about life with a ball at my feet” – Ronaldinho

Vil du være med som frivillig?

FBA er baseret på frivillighed og du kan være med til at gøre en forskel for vores børn!

Alle er velkomne og alle kan bidrage.

Vi støtter Børns Vilkår

FBA vil være mere end bare en lokal fodboldklub. Vi vil bidrage til noget større og igennem Børns Vilkår, vil vi være med til, at forbedre trivslen for alle børn og unge i Danmark. Derfor vil 10% af alle normale kontingentindtægter i FBA bliver doneret til Børns Vilkår. Ydermere vil der på alle vores spillertrøjer være påtrykt ”Børnetelefonen – ring 116111” for, at tilføje ekstra opmærksomhed til den gode sag.